Privatkurser

workshop-stor

På mit værksted holder jeg privatkurser for 1 kursist ad gangen ( i specielle tilfælde 2). Værkstedet ligger 5 minutters gang fra Holbæk station.

Hvert privatkursus varer 1-3 eftermiddage. Man kan enten vælge mellem nedenstående 3 emner eller snakke med mig om, hvad man kunne tænke sig at lære.

Kursus nr. 1:

Her lærer du at nålefilte en lille sjov figur. Du begynder med et ansigt, som først er ret enkelt bygget op, men det kan forsynes med flere detaljer, som gør det spændende og sjovt at arbejde med. Figuren kan også forsynes med en kropsform og få arme og hænder, så den er god til at spille teater med eller den kan være en fin fortællefigur.

Kursus nr. 2:

Her lærer du at nålefilte et  detaljeret ansigt . Du lærer hvordan ansigtet bygges op efter min nyeste metode, som giver mulighed for at filte ansigter med mange udtryk og man lærer at nåle farve og skygger på ansigtet med det, jeg kalder min akvarelteknik. Du lærer også, hvordan man får smilet frem og hvor meget håret betyder for ansigtet.

Kursus nr. 3:

Her lærer du at filte en lille siddende hund, hvor formerne del for del nåles sammen. Du lærer at filte et sødt lille hundeansigt og herefter er der mulighed for at vælge imellem forskellige slags råuld til at færdiggøre hunden med, så man på den måde kan lave forskellige hunderacer.

Ring gerne på 59 43 93 16 og hør nærmere om kurserne.