Opdatering af min blog

Nu hvor vi er godt inde i 2018 er det på tide at jeg opdaterer min blog og der er rigeligt at fortælle om fra den lange periode, der er gået siden sidste opdatering.
Sidste efterår havde jeg en del privatkursister  deriblandt en fra Sweitz og en fra USA og så var jeg optaget af at filte portrætter med forskellige variationer af teknikker. Jeg har fundet mig en rigtig god levende model, som nu har siddet for mig mange gange. Der er noget spændende ved at arbejde direkte efter en levende model i stedet for fotos og jeg har arbejdet både med at filte hende på en tæt forfiltet baggrund og så har jeg filtet på det transparente stof (bryllupsfilt) som jeg har eksperimenteret meget med på flere forskellige måder.

I efteråret blev jeg så afbrudt af at de første nissebestillinger begyndte at komme. Jeg havde også bestemt at jeg ville have god tid til at arbejde med den nye udgave af årets nisse, som jeg hvert år laver og i år havde jeg en idé om at lave en sprællemandsagtig nisse og det blev det så også til, og det blev en af de nisser, som jeg blev så glad for, så jeg måtte lave en video med den for at vise hvor “levende” den virkede.
Sprællenissen blev en af de slags nisser, som jeg filtede sammen med de andre nisser til at sende ind til “Kunst og Håndværk” på Landemærket i København, som jeg gør hvert år.
Når jeg først kommer igang med nisserne, så er det jo fantastisk at se de små væsner der dukker op og jeg sørger for ikke at filte for mange så det ikke bliver til en nissefabrik.
Min veninde Guri og jeg lavede også i år et samarbejde hvor vi laver “nissefangere”, hvor mine små nisser bliver fanget i Guris net lavet i en hjerteform. De er bare så sjove.

Her op mod jul blev jeg også afbrudt af, at jeg skulle have mit efterårs/jule kursus i Hovedstadens Husflid. Her havde mine kursister i flere år bedt om at få et englekursus, men jeg havde holdt igen, da jeg havde haft planer om at bruge mine engle til et specielt projekt, hvor den specielle slags engle, som jeg havde udviklet, ikke skulle være offentliggjort før.
Nu syntes jeg så, at jeg havde så mange andre idéer, så englene blev frigivet til årets emne og det var da også en succes og en stor fornøjelse at undervise i de to slags engle, vi lavede på kurset.

2018

Det er altid dejligt efter jul at begynde på et friskt nyt år.
Det har stadig været portrætter, jeg har været optaget af, men så kom der lige et hunde-portræt ind imellem, og det var sjovt ar arbejde med.
– og så helt tilfældigt dukkede der en idé op til at filte marionetfigurer. Jeg har arbejdet med marionetter tidligere for mange år siden, men de nye hér er en helt anden slags.  De dukkede bare op, da jeg havde nogle kropsdele fra et privatkursus liggende, og så var jeg helt “solgt”. De små marionetter var fuldstændig uimodståelige når jeg animerede dem. Dem kommer jeg til at arbejde mere med.

 Her måtte jeg også lige afbryde og forberede næste kursus, som var “Små Sangfugle”.Dejligt emne, som man kun bliver glad af og det gjorde kursisterne da også i Hovedstadens Husflid.
Endnu et kursus krævede ret meget forberedelse.  Det er en gruppe hos Whita Sjøsten, som jeg i flere år har afprøvet mine nye idéer med og  iår har jeg bestemt, at deres emne skal være “Skovens Ånder”.
Her skal de bygge små træstubbe op enten med råulds-stabler eller med kartede uldbaner. I disse små stubbe kommer der til at sidde et lille skovånds-ansigt lavet med min nye teknik. Disse små skovånder har også hænder, der ligner små grene på stubbene og andre detaljer dukker sikkert også op.

Her er Ulla, som er min fine levende model!!

Her er Ulla igen, filtet med en anden teknik, hvor jeg har filtet på bryllupstyl.

Så blev det jul og årets nisse er klar til at blive sendt til København.

En lille flok nisser var jeg nødt til selv at beholde. Sådan går det indimellem.

-og så er der en lille nisse, som er fanget i Guris nissefanger.

Nissemodel til kurset i Hovedstadens husflid.

Et par af resultaterne fra englekurset i Hovedstadens husflid. “Troldenisser”

Første resultat i det nye år. Hundeportræt.

Små sangfugle fra kurset i Hovedstadens Husflid.

Den første af “Skovens Ånder” filtet til det kommende kursus hos Whita Sjøsten.

Næste skovånd.

-og endnu et par skovånder.

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

  1. Karen Engelbreth skriver:

    Birgitte, du er fantastisk 💚

Skriv kommentar

*