Besøg på værkstedet

Har haft besøg på mit værksted af vores lokale avis Nordvestnyt, som lavede en fin artikel.

Kursus med kvindeportrætter.

Gennem de sidste to år har jeg arbejdet intenst med at nålefilte kvindeportrætter. Jeg har udviklet min egen teknik og har brugt den i store arbejder til udstillinger og desuden til studier af interessante kvinders udtryk.
Der har været megen interesse for disse portrætter og mine kursister har efterspurgt kurser med den teknik. Derfor har jeg arbejdet med en enklere version af teknikken, som har gjort det muligt at lave et portræt på kursus, selv om man aldrig har prøvet at filte eller tegne et ansigt før.

Se indlæg fra mit værksted på www.holbaekantik.dk

Jeg havde i denne uge besøg på mit værksted af Carsten Jensen, som har en blogside, der hedder www.holbaekantik.dk, hvor han skriver om antik og kunst m.m. Carsten ville gerne skrive om mit værksted og mit arbejde, så du kan gå ind på hans hjemmeside og se hele indlægget.

Udstilling i Tyskland

Fra den 17/1- 7/2 er jeg inviteret til at deltage i udstillingen FILZ i kunst og kulturprogrammet i Guterschuppen Westerstede i Tyskland. De andre deltagere er : Ulrike Enders, Kornelia Sswat-Mollwitz, Birgit Schlarmann, Renate Schwalfenberg og Margrit Wilken Brakenhoff. Jeg har sammensat min del af udstillingen af både filtede figurer og relieffer af kvindeansigter. Herunder […]

Nisseparade 2015

Her kommer et lille udsnit af de nisser, som har været igennem mine hænder i år. Som sædvanlig fik jeg begyndt for sent med nisserne og da jeg plejer at sende en lille flok ind til Kunst og Håndværk på Landemærket i København, ja så kom jeg endelig i gang. Når jeg først får begyndt så er det jo så sjovt at filte nisser og finde på nye ting med dem og sådan blev det også i år.

Månedens dukke i december

Så er månedens dukke for december kommet til salg på den engelske udgave af min hjemmeside. Jeg nåede lige at fotografere nissen i snevejr, så der kom rigtig julestemning. Nissen er lavet med den nye teknik, som jeg udviklede sidste år.

Se nu hér! Så er der kommet rigtigt liv i nisserne på mit værksted…

Alt er lyst.

Denne hvide skulptur er det fjerde projekt, som min veninde Guri og jeg har lavet sammen. Idéen til figuren kom, fordi jeg havde fået en stor portion hvidt karteflor af en af mine kursister Irene Narles. Det var så skønt at stå med sådan en stor portion snehvidt uld og da det var lige i en […]

Råulds-hunde kursus i Norge

Det blev en begivenhedsrig tur til Norge med et meget tætpakket program på den arrangerede ull-uge, men virkelig dejligt at gense Norge, hvor jeg har været så mange gange og undervist og lavet projekter.
Denne gang indledtes uld-ugen med nat på Hillesvaag Ullvarefabrik, hvor der var arrangeret rundvisning, fåreklipning, foredrag om gamle norske strikmønstre, spindehjørne

Spændende ULD-UGE i Norge.

Så er der spændende uld-uge i Norge. Den 25. sept.- 4. okt. er der ULL-UGE arrangeret af Hillesvaag Ullvarefabrik og Sommerakademiet v. Karin Flatøy Svarstad m.fl.
Arrangementet består af foredrag kurser og udstillinger.
Jeg skal undervise i Raauldsfiltning og der er tre andre undervisere fra forskellige lande, som I kan læse mere om på www.sommerakademiet.com