Vinteren har budt på udfordringer

Vinteren har virkelig budt på forskellige udfordringer. Privatkurserne er blevet en spændende måde at undervise på og emnerne er meget forskellige. Menneskeansigtet, nålefiltet med akvarelteknik, har været det mest efterspurgte emne. Irmgard – min seneste kursist, kom dog rejsende fra Sweitz for at lære at filte en dyremaske, som hun selv kunne bære. Jeg lavede et forslag til hende om, hvordan masken kunne konstrueres og i løbet af 3 spændende og sjove dage fik vi lavet en flot løvemaske.
Lidt sjovt var det, at dagen efter Irmgards afrejse ringede Pippa fra Irland og ville gerne på privatkursus i 4 dage med emnet menneskefiguren. Dejligt friskt pust udefra.
Sangfugle som emne for mine gruppekurser er stadig populært og det var emnet for kurset i januar hos ULDRIK i Ballerup.
Som nyt emne i Hovedstadens Husflid filtede vi siddende hunde beklædt med uldstabler. Jeg havde vasket mange forskellige slags uld (det værste jeg ved) – belønningen var så, at det var så dejligt at se, hvordan kursisterne fik meget fine og sjove ”hunderacer” ud af det, og der var virkelig mange sjove situationer undervejs.
Desværre måtte jeg, ligesom mange andre i denne vinter, igennem en sygeperiode med aflysning til følge. Det er noget af det værste jeg ved.

Jeg har haft nogle spørgsmål vedrørende filtemaskinen ADDI QUICK.
Der har været nogle problemer med den første generation af filtemaskinen, hvor den ikke fungerede tilfredsstillende og det erfarede jeg også med den første maskine, jeg fik. Der har nu siddet nogle grupper af filtere i USA og Tyskland og afprøvet maskinerne og f.eks også anbefalet, at der blev brugt grovere nåle, hvad jeg også har anbefalet. Jeg har nu fået 3 eksemplarer af den tredje generation og de fungerer tilsyneladende godt.

Irmgard arbejder med løven

Irmgard arbejder med løven

Løven prøves på Irmgard

Løven prøves på Irmgard

Løven hviler på Irmgards skuldre

Løven hviler på Irmgards skuldre

Den færdige løvemaske

Den færdige løvemaske

Den stolte løve

Den stolte løve

Fra kurset i Hovedstadens husflid. Dejlig hunderace

Fra kurset i Hovedstadens husflid.
Dejlig hunderace

Nysgerrig hund

Nysgerrig hund

Er den ikke sød

Er den ikke sød

Hele hundeflokken

Hele hundeflokken

Skriv kommentar

*