Sommerferie

Jeg holder sommerferie fra den 10.-24. juli. Man kan godt bestille filtenåle og nåleholdere i den periode, men jeg kan først pakke og sende dem, når jeg kommer hjem igen.
Efter sommerferien går det løs igen, først skal jeg deltage i den årlige kunsthåndværkerudstilling “UGE 33” i “Det Røde Pakhus” i Hobro og den 16.-18. august har filteforeningen Grima sin årlige kursus-weekend denne gang i Frederikssund. Jeg skal undervise i relieffiltning, hvor hunde og kattehoveder er emnet.
Der kommer 3 meget dygtige udenlandske undervisere, og Hella Olsson og Ina Nørgård fra Danmark har også spændende emner på programmet. Se nærmere på www.grima.dk

Idag har jeg haft besøg af dyrefotografen Lone Eg Nissen som har fotograferet flere af mine filtede dyr.

De billeder, som I kan se her i indlægget, er et par eksempler på elevarbejder  fra mit sidste kursus i sæsonen, som jeg havde hos plantefarverne. Det er bare en stor glæde at have sådan et kursus med så fine resultater.

plantefarverne-2013 plantefarverne-2013-a plantefarverne-2013-b plantefarverne-2013-c

Skriv kommentar

*