Odsherreds kunstdage

Odsherreds Kunstdage er vel overstået. Det har været nogle forrygende dage, hvor jeg var udstiller-gæst hos keramikeren Karen Trier i hendes hus i Vallekilde. Der var rigtig mange mennesker, som havde benyttet sig af det gode tilbud at kunne komme og besøge professionelle kunstnerne i området.
Byen Vallekilde er en kulturperle, hvor højskolen og dens historie har været med til at tiltrække mange former for kunstnerisk udfoldelse og mange kunstnere har slået sig ned i byen, som har nogle helt specielle og særprægede huse, hvoraf flere er tegnet af arkitekten Martin Nyrop, som jo også har tegnet højskolen.
Karen Triers hus er et af disse og der er en helt speciel stemning, som de besøgende gav udtryk for, at det var spændende at opleve.
Jeg har før udstillet hos Karen, som laver helt fantastisk flot keramik og vi har stor glæde af at være sammen, så de besøgende på den måde kan se to kunsthåndværkere på ét sted.
Det at udstille på den måde giver også en helt unik mulighed for at få en direkte respons på de ting, man laver og jeg var helt overvældet over den store interesse.

vallekilde-i

Indgangen til Karens hus

vallekilde-h

Karens smukke hus tegnet af arkitekten Martin Nyrop

vallekilde-g

Karen ved sine smukke arbejder

ulvekvinden-a

Uglekvinden fra min udtilling (nålefiltet råuldsrelief)

uglekvinde-d

Detalje af uglekvinden

uglekvinde-c

Detalje af ulvekvinden

uglekvinde-b

Detalje af uglekvinden med flettede og snoede teknikker i kronen

vallekilde-f

Bløde granitkvinder

vallekilde-d

Ørn af filtede råuldsstykker

vallekilde-e

Gamle mænd

 

 

Skriv kommentar

*