Besøg af Tangad Danaajav fra Mongoliet Allerede under planlægningsfasen for Tangads besøg i Danmark, havde han ønsket at besøge mig på mit værksted og vi planlagde derfor, indenfor det tætte program han havde på de få dage han var i Danmark, at hele familien skulle komme fredag, efter at han lige havde været ”et smut i Paris” for at holde foredrag dér.

Mongolsk besøg

Besøg af Tangad Danaajav fra Mongoliet

Allerede under planlægningsfasen for Tangads besøg i Danmark, havde han ønsket at besøge mig på mit værksted og vi planlagde derfor, indenfor det tætte program han havde på de få dage han var i Danmark, at hele familien skulle komme fredag, efter at han lige havde været ”et smut i Paris” for at holde foredrag dér.

Efter forsinkelser i Paris lykkedes det, så jeg kunne gå op og hente familien på stationen i Holbæk.

Det blev en spændende eftermiddag, hvor vi kunne udveksle mange ting om filten. Jeg fik lejlighed til at høre mere om deres mange traditioner og om deres fåreracer.

I samtalens løb kom vi også til at snakke om fælles bekendte i filtverdenen og det viste sig at der var rigtig mange fælles bekendte. Bl.a. Tuula fra Finland, Jorie Johnson fra Japan Istvan fra Ungarn og Gnilla Paetau Sjøberg o.m.fl.

Tangad var meget interesseret i de filtarbejder, jeg havde på værkstedet og i mine teknikker, som han mente jeg skulle vise på udstilling i Mongoliet. Især min store ugle-kvinde, som jo har mongolske træk, så vi kom ind på flere mongolske traditioner afstedkommet af denne figur.

mongolsk-besog-a

Tangad og hans kone Myagmar på besøg på mit værksted

Mongolsk-besog-b

Tangads søn Yeruult og hans kone

mongolsk-besog-thumpnail

Dette siddeunderlag, filtet og quiltet efter mongolsk tradition,
fik jeg som gave af Tangad.
Symbolet i midten betyder ønsket om et langt liv.
mongolsk-besog-d
I denne rulle ligger et kalligraferet billede, som jeg også fik.
mongolsk-besog-e
Det kalligraferede billede er en meget personlig gave, på den måde, at det samtidig med at være
et billede også er hele mit navn, skrevet lodret. Billedet er lavet af Tangads ven, hvis autograf
ses nederst tilhøjre.

 

 

 

Skriv kommentar

*