Godt igang med udstillingen til Galleri Magica i Roskilde.

Så er vi rigtig godt igang med at arbejde på udstillingen til Galleri Magica i Roskilde. Der er fernisering den 19. maj, men især den store ruminstallation tager meget tid, både med de store menneskehøje kvindeskikkelser, den indeholder og især det store knyttede net, som skal danne skulpturen.
Vi kommer udover ruminstallationen også til at udstille en række forskellige billeder og to større vægophæng.
Det er en idéel måde at arbejde på at vi under hele processen kan tilføje nye idéer og Guri har tilpasset farverne i de knyttede net så de passer med de motiver jeg laver. Heldigvis har vi jo fået doneret garn til projektet fra Hillesvaag Ullvarefabrik i Norge og der går virkelig meget garn til alle de knyttede net. Vi har også fået doneret garn fra Janni på Fjordgården og hér passer garnfarven lige præcis til vores idéer.
Guri har været nødt til at indrette sin arbejdsplads derhjemme for at kunne lave de store net, mens jeg lige kan få plads til de store kvindeskikkelser på mit værkstedsbord.
Noget af det meget spændende ved arbejdet er at der er dukket flere nye idéer til teknikker op undervejs og det er helt magisk at se hvordan de virker.

Eksempel på en af de menneskestore kvindeskikkelser som skal være en del af
ruminstallationen.Hun har allerede et knyttet net bag sig.

Siddende kvinde i menneskestørrelse. Hun er også en del af ruminstallationen.

Et af de mindre billeder (gammel bedstemor)

Guri arbejder på et af de mindre billeder af øjet.

Øjet er næsten færdigt.

Barneansigt parat til at blive sat fast på netbaggrunden.

Gammel kvinde klar til at blive sat på netbaggrund.

 

Skriv kommentar (kommentarregler)

*