FILT I NATUREN PROJEKT og sommergæster.

Nu, hvor det er rigtig højsommer, kommer der ekstra mange gæster på mit værksted. Det er dejligt og et hyggeligt afbrud i mit arbejde med FILT I NATUREN PROJEKTET, som jeg er i fuld gang med nu.
Lisbeth Wahl var en af mine gæster: Hun er dansk, men flyttede til Italien for 12 år siden og arbejder med spændende kostumer, hvori hun indarbejder LED lys og hun har i  år vundet en konkurrence i wearable art i Australien.
Så har jeg haft Cheryl Chesnut fra ALASKA som kursist, hvor hun lærte at filte en menneskefigur.

Filt i naturen projektet skal sættes op på den meget smukke Fjordgården, som ligger helt ned til Holbæk inderfjord. Det er en gård, der drives økologisk og med dørsalg. De har alle de husdyr, som har været almindelige på gårdene og så har de forskellige besøgsmuligheder, hvor skolebørn kan tilbringe en dag og være med i driften, ligesom der også er forskellige  besøgsmuligheder for voksne grupper.
Jeg har nu filtet fire 60 cm store masker til projektet derude. De skal monteres på nogle høje nøgne fyrretræsstammer , hvor de skal forestille at være gamle “ånder”, som har fundet sig et “åndehul” her ude på dette smukke fredelige sted og her er det meningen at maskerne og de drømmefangere, som min veninde Guri laver, skal blive hængende og langsomt forgå sammen med alt andet i naturen.
Udover maskerne kommer der to  troldeagtige hoveder med hænder op. De skal, hvis det er muligt, sidde på stubbe et stykke fra hinanden og holde et reb mellem sig, som man skal passe på ikke at blive fanget i.
Der vil blive åbning af udstillingen lørdag den 3. september, hvor vi vil fortælle mere om projektet.

Sommerbilleder-og-masker-2016

Selfie med Lisbeth Wahl og jeg.

sommerbilleder-og-masker-a

Hyggelige Cheryl Chesnut med sin ikke helt færdige menneskefigur.

sommergæster-og-masker-b

Dejlige farver fra skøn farvedag i Charlotte Buchs have.

sommerbilleder-og-masker-2016-e

Én af de fire store masker.

sommerbilleder-og-masker-d

Samme maske helt færdig.

sommerbilleder-og-masker-2016-f

Endnu en af de store masker.

sommerbilleder-og-masker-2016-g

Nr 3 af de store masker.

sommerbilleder-og-masker-2016-h

Guri igang med sin drømmefanger.

 

 

 

 

Skriv kommentar

*