Året er godt i gang.

Så er der taget hul på det nye år og kalenderen er ved at blive godt besat med både gruppekurser og privatkurser på værkstedet.
En svensk og en irsk kursist har ønsket at komme og én af mine trofaste kursister fra Sweitz kommer igen  En tysk kursist kommer på kursus, mens hendes familie holder ferie hér. En gruppe textilfolk fra USA kommer og så får jeg en praktikant fra en privatskole. Hun skal lave et skoleprojekt og hun har valgt som opgave at filte et stort arbejde og beskrive processen. Ja og så—en kursist fik et kursus hos mig, af sin far i julegave, så vi har nu aftalt, at hun skal filte et stort træ med råuld og groft spundet garn på en filtet baggrund.

Selv har jeg lige sendt fotos af fem af mine arbejder til censurering hos Odsherreds Kunstdage. Man skal accepteres 3 gange,  før man er fast medlem, så det bliver jeg forhåbentlig i år. Jeg plejer ar være gæsteudstiller hos keramikeren Karen Trier i Vallekilde og jeg er i gang med at lave udstillingen, som altid finder sted i pinsen.
Månedens dukke holder jeg også fast i at lave og sætte til salg på den engelske udgave af hjemmesiden. De to sidste figurer er sendt til henholdsvis USA og Norge, og februar måneds figur er lige blevet færdig. Det er en langhåret kat sammen med sin killing og der er lige kommet en lille mus med oveni.
Kattene er lavet med min ”omvendte” metode, hvor jeg bruger stykker af sammenhængende uld, som allerede er filtet på fåret. Ved at bevæge stykkerne rundt i hænderne finder jeg den måde, hvorpå jeg kan få det til at blive et dyr. Jeg filter så en grundfigur og nåler hele det filtede stykke omkring denne. Filter derefter ansigt og ører udenpå med rester fra det filtede stykke.
Se herunder:

doll-febr-2015-a

De to langhårede katte på et tæppe lavet af Alexander Pilin

doll-febr-2015-b

-og så lidt tættere på.

doll-febr-2015-d

Her med baggrund.

doll-febr-2015-e

Kattemor alene.

doll-febr-2015-f

Tæt på.

 

doll-febr-2015-g

doll-febr-2015-h

Katten med et af mine tegnede billeder som baggrund.

doll-febr-2015-i

-Og så kom musen også med.

 

 

 

 

 

 

Skriv kommentar

*