Det amerikanske tidsskrift Viking Magazine vil I deres næste nummer bringe en artikel om filtning og har spurgt mig om de måtte bringe nogle fotos af mine ting til at illustrere artiklen.
Forlaget "Fiber Feber" er ved at lave en bog om filtning. Det er foregået på den måde, at alle har kunnet sende billeder af deres arbejder til forlaget og så er der nu blevet valgt 25 filtere til at være med i bogen. Se deres hjemmeside: http://www.fiberfeber.dk/filt.html Jeg skal deltage i bogen og er nu ved at skulle "forfatte" en tekst, hvor jeg skal vælge, hvordan jeg vil fortælle om mit arbejde med filten. Det bliver spændende at følge bogens tilblivelse. Det er en god idé at udgive en bog, der beskriver filten bredt.
Jeg har på det sidste arbejdet med figurer til den store udstilling, jeg skal have i marts på Håndarbejdsbladets messe i Middelfart. Især en lille orangutangunge er jeg så forelsket i, så jeg er glad for at det ikke er en salgsudstilling.
Så er det også ved at være tid til nisserne. Jeg kan mærke det både på nålebestillingerne og på, at der kommer forespørgsler både fra kunder og fra Kunst og Håndværk i København, hvor jeg plejer at lave nogle nisser til hvert år.





