Nissefilt med filtenålen

 

Image



NISSEFILT MED FILTENÅLEN
Af Birgitte Krag Hansen
Forlaget Klematis, 2004
ISBN 87-7905-849-3
Pris: Kr. 228,00

Nisserne har her fået deres helt egen bog om nålefiltning. Bogen er en videreudvikling af min tidligere bog "Ny filt med filtenålen".

At filte nisser er et af de mange områder, hvor filtenålen er fantastisk velegnet. Med den kan man nemt opbygge både lette og mere detaljerede ansigter og kroppe af ulden, og man behøver kun ganske få materialer for at gå igang.

Jeg har til bogen udviklet en hel række nye modeller, samt en mere enkel måde at opbygge ansigtet på, og alle modellerne kan let laves med andet end nissetøj, så bogen kan bruges hele året. Bogen er rigt illustreret med mange instruktive arbejdsgange og billeder af færdige arbejder. Den henvender sig både til begyndere men også til mere øvede filtere. Børn fra 9-10 års alderen kan arbejde selvstændigt med bogen eller med hjælp fra voksne.

Bogen kan købes eller bestilles hos alle danske boghandlere og hos disse forhandlere. Hvis du ønsker at købe flere eksemplarer af bogen til videresalg kan du kontakte Forlaget Klematis, Østre Skovvej 1, DK-8240 Risskov, telefon 8617 5455, telefax 8617 5959, e-mail Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den .