|
Billedgalleri nummer 32 er fra vores kombinerede kursus og sommerferietur i 2007, hvor min mand og jeg kørte ned over Harzen og til Göttingen. Her holdt jeg kursus i nålefiltede dyr hos Frieder Glatzer, som har firmaet Filzrausch og derefter fortsatte vi videre på vores cykler ad "Weser Radweg".
Det var en dejlig tur og efter at jeg i perioden inden ferien havde arbejdet intenst med min nye bog om dyrefilt, var det spændende at se, hvordan kursisterne fik mere og mere liv i dyrene efterhånden som kurset skred frem, og jeg fik igen lejlighed til at se, om mine nye teknikker virkede tilfredsstillende.

Fra vores cykletur langs Weserfloden.

Min mand i en af de små idylliske landsbyer langs cykelruten.

Firmaet Filzrausch har til huse i dette gamle fabriksbageri.

Frieder byder velkommen til kurset.

Kursisterne er i fuld gang med at arbejde.

Petra giver sin hvidhovede ørn vinger på af store stykker sammenhængende filt, hvorpå hun filter stabler af uld til svingfjer.

Petra prøver om vingerne på hendes ørn bærer.

Ørnen er flyvefærdig

Günther arbejder på sin isbjørn.

Isbjørnen på "grøn(t)land".

Charlotte venter på at komme ind i kursuslokalet for at gøre sin søhest færdig.

Charlotte med sin flotte søhest.

Ria arbejder intenst med sin Ulv

De sidste detaljer på ulven gøres færdige.

Aline med sin drage

Aline vil bruge sin drage til at få opmærksomhed, når hun tager rundt på kunsthånværkermarkeder og sælger sine sølvsmykker i sit hjemland Spanien.

Mine dejlige kursister med alle deres færdige dyr. Udover de dyr som allerede er vist er her en tiger, to egern, en ugle, en chimpanse og en orangutang.

Efter kurset fortsatte vi cykelturen med min løve som "kølerfigur"
|