Søgning

Værkstedsbesøg

Besøg efter aftale - hver dag mellem kl. 14 og 17.

Bogbestilling

Mine bøger kan købes via boghandleren eller bestilles her på hjemmesiden.
Bogbestilling

Månedens dukke

På den engelske version af hjemmesiden kan du hver måned se "Månedens dukke".
Engelsk version

Billedgalleri 31


Lige hjemkommet fra IFA´s (International Felters Association) filtkonference i Swansea i England.

Spændende og meget velorganiseret konference med 5 forskellige workshops, diverse udstillinger og foredrag af en gruppe fra Mongoliet.

Arrangementet fandt sted på universitetets område (campus) i Swansea, hvor vi tilmed var indlogeret - i elevernes værelser. Selv om det var meget slidt, var det spændende at mærke atmosfæren i det specielle miljø, hvor der var flere andre grupper end vores.

Alle deltagerne prøvede alle 5 workshops og der havde meldt sig flere end ventet til konferencen så alle workshophold var på 20 filtere og hver workshop varede 3½ time, så det var bare om at holde tungen lige i munden, når man underviste, så man blev færdig til tiden. - Det lykkedes alle 5 gange og det var nogle meget ivrige og gode deltagere.

De 4 undervisere var:
Clair Diprose som underviste i Landskabsfiltning (seeing is believing). Det filtede blev klippet op og filtet sammen igen. Liz Clay som underviste i at lave en lille filtet bog, idet de sammenlignede lighederne mellem håndfiltning og papirfremstilling May Jakobsen Hvistendahl som underviste i 1) At filte en hat og 2) At filte en lille jakke for at få den rette pasform og lære lommer,kraver m.m. Birgitte Krag Hansen som underviste i at nåle-filte en lille teaterfigur.

Den 5. Workshop viste sig at være et meget spændende indslag. Det var en konference-konkurrence, hvor deltagerne torsdag aften gik på det egyptiske museum, som lå på området, og der lavede skitser af det, som kunne inspirere dem til, på denne workshop, frit at filte ”et arbejde” til konkurrencen.

I det store samlingslokale var der forskellige udstillinger. Eva Basile havde medbragt en udstilling fra et Italiensk filtprojekt med meget forskellige, spændende og anderledes ting. Den mongolske gruppe havde også medbragt en udstilling af deres ting, som var utroligt smukke og vellavede, så jeg måtte købe et par traditionelle tøfler med opadbøjet snude. De havde heldigvis godt salg for det havde været meget svært for dem i det hele taget at få visa plus andre besværligheder. Den tredje udstilling var deltagernes og der var mange som havde taget ting med, som de så kunne hænge op på lange plancher. Også her var der virkelig mange flotte og spændende ting. Efter at alle havde lavet deres deltagerting til konference konkurrencen var de også udstillet i lokalet og det viste sig at være en genial idé at lade den ægyptiske udstilling være inspiration for det var nogle meget meget anderledes ting der var kommet ud af det. Krukker, hieroglyffer, mønstede ting o.m.a.

Der var også en lille udstilling i en galleributik på området. ”For fingers and Thumb”. Sjov og fin lille udstilling med filtede handsker. som alle var små kunstværker, som fortalte hver deres historie. Se billedgalleriet

Lørdag aften var der så opfordring til at alle klædte sig i deres flotteste filtede dress til festaftenen og det var et flot flot skue med alle disse smukke og sjove festklæder.

Image
Charity Val Meer fra Holland med sin filtede teaterfigur.

Image
Charitys flotte filtede kåbe fra ”Bring Your Own” udstillingen

Image
Charity og Baasansuren fra Mongoliet til festaftenen. Charity i eget outfit.

Image
Maira Daney fra Mongoliet med sin filtede teaterfigur.

Image
B. Erdenetsetseg, som jeg tidligere har mødt til Bergen filtfestival i år 2000.

Image
Meike Laurenson, redaktør af det internationale tidsskrift Echoes.

Image
Eva Basile. Italiensk filter som medbragte filtudstilling fra Italien.

Image
Et af eksemplerne fra den italienske udstilling.

Image
Corsage fra udstillingen: ”Bring Your Own”

Image
Billede lavet af Baasansuren fra Mongoliet

Image
Fra firmaet www.moralfibre.uk.com
Flotte store filtede stykker, som tydeligt viste forskellen på de forskellige slags uld, som firmaet sælger, både som råuld og som karteflor.
Der var bl.a. en utrolig fin og blød kvalitet af bluefaced leicester.

Image
Eksempel fra udstillingen: ”Bring Your Own”

Image
Eksempel fra workshop 5: Inspiration fra den ægyptiske udstilling.

Image
Eksempel fra workshop 5: Inspiration fra den ægyptiske udstilling.

Image
Jeg står her sammen med Kirsten Hill Nixon, som havde stået for hele det vellykkede arrangement.

Image
Det charmerende tvillingpar Rachel og Rebecca i deres outfit til festaftenen.

Image
Gruppebillede fra festaftenen (Læg mærke til at Mary Burkett også deltager)

Seneste bøger