|
Filtsymposium i Norge på Sjõlingstad uldvarefabrik |
|
|
|
|
Af Birgitte Krag Hansen
|
I slutningen af september var der filtsymposium i Sydnorge. Jeg deltog ikke i selve symposiet men havde mulighed for bl.a. at se nålefiltemaskinen i brug på Philip O’Reillys workshop og høre hans foredrag og se lysbilleder af hans fantastiske nålefiltede arbejder. Han er egentlig kunstmaler og tager hver sommer fra England til Tyrkiet, hvor han på et af de små filteværksteder får omsat nogle af sine oliemalede motiver til filttæpper. Han siger selv at han er blevet kendt som maler på grund af sine filtede arbejder!!!! Selv om jeg ikke var deltager på symposiet kunne jeg godt få indtryk af de spændende ting der var på programmet og især var jeg interesseret i at se nålefiltemaskinen i funktion.
Kursisterne fik deres råmateriale fra store forskelligfarvede baner lavet på nålefiltemakinen. Af dem klippede de deres motiver og fæstnede dem løseligt sammen med filtenålen som håndredskab, så blev det hele kørt igennem nålefiltemaskinen, og derefter kunne de arbejde videre med flere tilføjelser eller køre billedet igennem maskinen indtil det havde en passende styrke og hårdhed.
Det så utrolig effektivt ud (se fotos), så man kunne misunde nordmændene at de har adgang til maskinen, men den adgang har vi faktisk også, for Sjõlingstad Uldvarefabrik ligger ca. en time fra Kristianssand, nær Mandal og man kan tage derop og arbejde på maskinen og betale (jeg tror 280 kr. i timen) og så nålefilte alt det man kan nå pr time. Man kan slå sig sammen i en gruppe og leje sig ind i et af fabrikkens huse ( fungerer som en slags vandrehjem). Man kan få råd og vejledning af den mand som passer maskinen.
Jeg havde også lejlighed til at kigge ind til Lisbeth Heinesen som havde workshop i nunofilt lavet på stof som på forhånd blev indfarvet i mønstre. Det var nogle meget, meget flotte effekter dette gav. Evelyn Refsahls fantasifulde hatteworkshop besøgte jeg også, og Kirsten Julie Smådals workshop som også brugte filtemaskinen til “Ressursfilt-gjenbrug”.
Tilsidst må jeg lige fortælle om det “brag” af en mannequinopvisning de lavede deroppe, ja den kunne have gået lige ind på et podie i Paris. Det var bare så professionelt. Det var ikke bare en enkelt eller to ting som hver havde, nej det var hele kollektioner, hvor hver især havde lavet alle ting så de var variationer over samme tema. Kirsten Julie havde elegante capes i nunofilt med overdådigt og dristigt brug af den smukke meget lange Wensleydaleuld. May Hvistendahl havde lange helt slanke flerfarvede nærmest støbte kjoler professionelle til fingerspidserne og utrolig smukke, Evelyn Refsahl havde jo sine utrolige hatte men også f. eksempel en gylden jakke, helt gennembrudt som et gitter, og så havde Valborg Mortensen en fuldstændig vanvittig dristig og sjov kollektion som var bygget op over det samme tema, jamen altså !! Hun havde filtet en kegle ud fra overfladen af dragten og havde derefter modelleret denne kegle ind så den dannede en spiral, og disse spiraler var anbragt strategisk rigtige steder, på én sad de på skuldrene som på en brynje, men på en anden sad de på brysterne og var ildrøde på hvid baggrund, og når man så modellen bagfra sad en kæmpespiral lige på bagdelen, så der gik altså et gisp gennem salen, og selvfølgelig sluttede det af med en brudekjole lavet over samme tema.
Oprindeligt publiceret i filteforeningen Grimas medlemsblad
|
